Vi er...

Vi tror på, at de ledige, unge mennesker i Vendsyssel kan være med til at skabe ny ENERGI og VÆKST.
Vendsyssel Nu er en non-profit netværksorganisation, som arbejder på at skabe et netværk som skal udvikle sammenholdskraften i Vendsyssel. Vi oplever, at der er et behov for samarbejde på tværs af kommuner, virksomheder, foreninger, organisationer og borgere. Derfor arbejder vi på at etablerer et netværk, som på sigt gør Vendsyssel mere bæredygtigt.

I Vendsyssel er der en ledighed på ca. 20% blandt unge mennesker. Vi tror vi i fællesskab, kan være med til at sænke denne ledighed og at denne gruppe af mennesker kan være med til at tilføre landsdelen mere energi og vækst i fremtiden. Vi ved, at det er den unge generation, som i fremtiden skal drive landsdelen videre og derfor er det vigtigt, at vi i dag tager et ansvar for at hjælpe de unge ledige mennesker ud på arbejdsmarkedet og i uddannelse således at de får erfaringer og kompetencer på sigt til at kunne gøre landsdelen mere bæredygtig.

Vendsyssel Nu er kendetegnet ved at det drives frem af vendelboer som er stolte af deres landsdel og som brænder for at gøre en forskel og sikre at vi i fremtiden vil forblive bæredygtige.